Husrensning

Husrensning kan defineres som en meget smuk seance, hvor afdøde som ikke er gået mod lyset, får hjælp til at komme “over på den anden side” via min kontakt til den afdøde. Her kan den afdødes sjæl finde fred og bearbejde det liv, det har forladt.

Du kan have brug for en husrensning, hvis du fx oplever uforklarlig aktivitet i dit hjem – det kan være forskellige lugte af fx parfume eller røg, fysiske skub, ting der flyttes rundt i dit hjem, døre der smækker uden træk.

Det kan også komme til udtryk hos børn eller dyr, der måske ikke længere føler sig trygge i bestemte rum. Måske du selv kan mærke en kulde, føler dig overvåget i dit hjem eller føler dig drænet uden en logisk forklaring.

Det kan være tegn fra en afdød, der ikke er gået helt over på den anden side. Det kan virke meget forstyrrende i dagligdagen, og følelsen af, at noget ikke er som det skal være, kan fylde meget, og her kan husrensning hjælpe til at få ro i hjemmet igen.

Når en afdød har taget ophold i dit hjem, skyldes det ofte, at mindst en i familien er særlig åben for kontakten, dette er oftest ubevidst. Ved en husrensning skaber jeg kontakt til den afdøde. Nogle gange kan den afdøde have behov for at forklare sin adfærd i dit hjem, eller bare give nogle gode råd eller undskylde for at have skræmt dig. Måske har du også noget, du vil fortælle den afdøde. Det vil jeg så formidle mellem jer.

Herefter sender jeg den afdøde videre til lyset, hvor sjælen kan få fred. Du vil herefter opleve ro og harmoni i dit hjem igen.

Efter telefonisk kontakt, aftaler vi tidspunkt for hvornår jeg kommer i dit hjem og laver en husrensning.

Jeg arbejder altid ud fra høj etisk standard, og har naturligvis tavshedspligt.


Jeg garanterer dig en professionel behandling i et trygt og kærligt miljø. 



Pris for husrensning:

En session af ca. 90 minutters varighed i hjemmet - 1200 kr.   

                                           

Kørsel indenfor Tønder kommune er inkluderet i prisen.

Bor du udenfor Tønder kommune, pålægges et gebyr for kørsel efter statens gældende takst pr. km. Takst for 2023 er 3,73 km pr. km. 

Del siden